Vores nabos søn, Morten, er i bund og grund en god dreng, men hans påklædning er ikke ligefrem min smag, og hans forældre er heller ikke voldsomt begejstrede for det tøj, han holder af at gå rundt i.
Men Morten er 16 år, så de vil ikke diktere, hvordan han skal klæde sig, så han får lov til selv at vælge sin garderobe. Og på en måde passer det hans forældre godt, for Morten har fundet ud af, at en genbrugsforretning ikke så langt væk fra, hvor vi bor, har masser af den type ungdommeligt tøj, som han ynder at klæde sig i.
Forleden dag kom han hjem fra genbrugsforretningen i noget, jeg nok vil kalde hip hop tøj, og han lignede mere end nogensinde en bølle, hvilket jeg dog godt ved, at han ikke er. Jeg stod ude i vores forhave, da han kom hjem, så vi fik os en lille snak.
Morten spurgte, om jeg kunne lide hans nye tøj, og jeg valgte at være ærlig og fortælle ham, at det altså ikke lige var min smag. Han tog et par caps op af sin store indkøbspose for at vise mig dem, og dem syntes jeg bedre om. Vi er her i kvarteret vant til at se Morten med forskellige caps på hovedet, for de er åbenbart en uadskillelig del af hans påklædning.
Min nysgerrighed med hensyn til, hvorfor han og kammeraterne altid skal se lidt sjuskede og provokerende ud i deres påklædning, fik mig til at spørge ham, om han selv synes, at den type tøj er smart. Morten grinede lidt og indrømmede, at den slags streetwear, som han kaldte det, måske nok ikke er så elegant, men det er behageligt at gå i, og man er jo også nødt til at følge moden.
Vi talte lidt om de nye – eller rettere brugte – jeans, han havde på, og som han havde købt i genbrugsforretningen. Der var tale om et par temmelig outrerede bukser med udpræget hængerøv og meget lav talje, så man faktisk kunne se det øverste af hans revne bagpå. Jeg fortalte ham, at jeg helt afgjort ikke brød mig om den del af moden blandt de meget unge, men sådan skal det altså være, svarede Morten.
Samtidig så hans tøj også lidt slidt ud, men det er lige præcis også sådan, det skal være, forklarede Morten. Det er også derfor, jeg næsten altid køber noget billigt tøj i genbrugsforretningen i stedet for at gå ind i en almindelig tøjforretning, for så er det tøj, jeg køber, allerede tilpas slidt, så det matcher det udseende, jeg går efter, fortalte Morten.
Heldigvis er der vel bare tale om en overgang, for når han bliver lidt ældre, vil han givetvis klæde sig anderledes. Men det forhindrer jo ikke, at jeg har lidt bange anelser med hensyn til vores egen søn. Han er kun 11 år nu og er ikke begyndt at interessere sig så meget for tøjmode, men jeg gruer for den dag, han vil gå rundt i den samme type tøj som Mortens.
Ganske sjove og pudsige betragtninger – og jeg er faktisk helt enig!