I sidder i flyet. Spændt fast. I venter på at flyet får den endelige tilladelse til at lette. Der er aktivitet ude på landingsbanerne. Det ene fly letter efter det andet. Kaptajnen beder jer om lidt tålmodighed, men siger dog, at han forventer, at I letter om tre til fire minutter. Imod Spanien. I smiler til hinanden. Der er ikke så meget at sige. Bare vente. Du læner dig godt tilbage i sædet. Lukker øjnene og venter på, at du kan mærke den der rysten i flyet, som kommer lige inden flyets snude løftes op. Herligt. I skal på sommerferie. 14 dage i Spanien.

Der er vist ingen, som er på arbejdsmarkedet, i dette land, som ikke har forstået, hvor vigtigt det er, at vi har et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsrelationer. Danmark er jo i meget vid udstrækning en vidensøkonomi. Vi lever af at være informerede. Vi lever af at udvikle viden. Vi lever af at formidle viden. Og vores samfund lever af at eksportere den viden, som vi udvikler. Derfor ved vi også, at det er vigtigt, at arbejdspladsen fungerer godt. Vi har set det, mange gange i de sidste mange år. Arbejdspladser, som er dysfunktionelle, eller hvor de interne relationer mellem personalet er dårligt, dør. Og det har konsekvenser. Dels for samfundsøkonomien. Dels for de familier, der direkte rammes af arbejdspladsens død.

Det er bare overvældende så hurtigt mine niecer og nevøer udvikler sig. Jeg troede jo, at det kun er mig, der bliver klogere. Men de har udviklet sig til voksne mennesker, der er til at tale med. Om litteratur, kunst, politik, historie og arkitektur. Det er lidt sjovt. Jeg havde ikke helt set det komme. Men jeg havde også ret. Jeg vidste med det samme, da min ældste niece var 4 år, at hun ville ende som læge. Jeg vidste også, at min store nevø ville blive designer. Jeg må dog indrømme, at jeg tog fuldstændig fejl angående min nevø nr. 3. Han er kemiker i dag. Jeg havde forudset, at han ville blive filosof. – Måske var jeg alligevel ikke helt galt på den: Der er jo noget kemikere, og filosoffer har til fælles: Logik!

Ærligt talt, så ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig. Min datter er en smuk og aktiv pige. Men her på det sidst, er hun helt ved siden af sig selv. Hun græder. Hun bliver vred. Hun bliver overfølsom. Jeg fatter bare ikke, hvad der sker med hende.

Det er en meget tidlig søndag morgen. Og jeg var ikke klar over, at gavekort og checks kan medføre så meget gavepapir. Men det kan det altså. Jeg siger dig: Her er meget fint gavepapir, som jeg er ved at samle sammen. Jeg er ved at rydde op efter min drengs konfirmationsfest, og jeg håber da, at det meste er bæredygtig emballage! Han blev konfirmeret sidste lørdag, og vi holdt en stor fest for ham i går.