Skrald og affald

Posted by on december 5, 2013 in Hus og have | 0 comments

Skrald og affald

Gamle Magnus på vores naboejendom er her ikke mere, men selv om vi en gang imellem har sludret lidt hyggeligt sammen, hvis vi for eksempel har mødtes oppe ved asfaltvejen for at hente vores aviser på samme tid, så vil vi nok ikke savne Magnus ret meget.

Han var bestemt en særling, som i mange år har levet alene på den nedslidte landejendom, som vores ejendom er nabo til. Han var et værre rodehoved, og jeg har en fornemmelse af, at ordet rengøring for ham var et fremmedord. I hvert fald har der altid været utroligt rodet og beskidt udendørs på hans ejendom, men jeg har nu aldrig været indenfor, så reelt ved jeg ikke, hvordan hans bolig så ud.

Forleden dag kom Magnus’ eneste søn på besøg hos mig. Han havde fået til opgave at få ryddet Magnus’ ejendom for at gøre den klar til salg. Og der er intet af værdi hverken ude eller inde, sagde han til mig, så der er ingen grund til at tilkalde et af de firmaer, der har specialiseret sig i at opkøbe og rydde dødsbo, for der er hverken møbler eller andet, som nogen vil give noget for.

Magnus’ søn, der bor i en anden del af landet, kom for at spørge mig, om jeg kendte til et lokalt firma, der tager sig af afhentning af affald, for så ville han da gerne have et navn på firmaet eller eventuelt et telefonnummer.

Og heldigvis kunne jeg hjælpe Magnus’ søn med en oplysning, for det er ikke så længe siden, at jeg selv havde brug for at få fjernet en del storskrald fra min ejendom, fordi jeg havde fjernet indmaden i den gamle hestestald, så jeg kan bruge den til opmagasinering af forskellige ting. Ingen i vores familie interesserer os for heste, så der er ingen grund til at have en stald med båse og så videre til det brug.

Jeg fandt firmanavnet og et telefonnummer frem til Magnus’ søn, idet jeg stadig havde fakturaen fra den opgave liggende. Vi kigge lidt på den sammen, og Magnus’ søn bemærkede, at firmaet som en af sine hovedopgaver beskæftiger sig med containerudlejning, men altså også tager sig af opgaven med at fjernet forskelligt affald.

Men jeg bliver dig svar skyldig med hensyn til, om firmaet også vil påtage sig at rydde selve huset, sagde jeg til den i øvrigt sympatiske yngre mand, men det forventer jeg nu, for det handler jo kun om et stykke manuelt arbejde, så mon ikke du kan slippe for selv at skulle slæbe det gamle bohave ud i en container, bemærkede jeg.

Magnus’ søn var helt åbenlyst en handlingens mand, for han tog sin mobiltelefon frem og ringede straks til firmaet. I løbet af samtalen fik han bekræftet, at han ikke selv behøvede at foretage sig noget som helst, for firmaet ville gerne komme og rydde hele ejendommen.

Og der er nok at tage fat på, for som nævnt var Magnus noget af en samlertype, så hele ejendommen flød med alt muligt skrammel. Lige en opgave for dem her: http://www.junkbusters.dk/?p=container

Disclaimer

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.