Når man for første gang flytter i et større hus, så kan man godt blive lidt overrasket over, hvor mange praktiske opgaver der rent faktisk er. Først og fremmest er de fleste huse typisk større end lejligheder, hvilket skaber plads for mange flere praktiske ting, der skal klares, og derudover hører der også typisk en have med til huset, hvilket altså skabe et ekstra uderum, hvor der også typisk vil være adskillige praktiske opgaver, der skal klares, hvis haven i hvert fald skal se nogenlunde flot ud.

Han er kugleskør på et bestemt punkt, ham min mand. Hvert år, når vi nærmer os den 1. december, bliver han helt besat af tanken om, at vores hus skal udsmykkes med et sandt orgie af julebelysning. Den interesse deler han med fire andre mænd her på vores villavej, og der er i årenes løb gået konkurrence i julebelysningen, så de fem mænd forsøger at overgå hinanden i udsmykningen. Lidt som når de overgår hinanden i at finde de bedste tilbud på måltidskasser.

Så nu er det ikke ligesom de første år, da det hele startede med nogle almindelige lyskæder, der blev sat fast på tagrygningen og ned langs udhænget på gavlene på huset. Næh, i årenes løb er der indkøbt rensdyr, julemænd og juletræer med diodelys, så ikke bare huset men også en stor del af haven nu bliver udsmykket, så det danner et sandt lysshow.

Vi har lige slukket og lukket butikken for i dag. Her har været meget travlt. Min chef og jeg har løbet som gale frem og tilbage mellem lager og butik hele dagen. Nu har vi så fri. Min chef ønsker mig en god aften og vender sig om for at gå. Hun har lige låst døren til butikken og har sat rullegardinet til at rulle ned.

Da vi for et lille års tid siden fik en ny genbo, fik jeg hurtigt den opfattelse, at han da vist var en lidt indesluttet person, som ikke havde den store lyst til at snakke med de øvrige beboere på vores villavej. Han hilste pænt, når vi tilfældigt mødtes på vejen, men ellers sagde han ikke meget.

Senere har jeg nu fundet ud af, at han dengang, han flyttede ind i huset, var noget nedtrykt efter en træls skilsmisse, og at det var årsagen til hans tavshed. Nu snakker vi fint sammen, og jeg har af ham selv fået en del at vide om hans tilværelse.

Vi fik taget hul på bekendtskabet en tidlig aften, da jeg gik ude i forhaven og kunne se, at han fik besøg af tre andre mænd, som slæbte forskellige musikinstrumenter ind i hans hus. Han kom selv udenfor på et tidspunkt, og jeg spurgte lidt nysgerrigt, om han var musiker.

En af mine bekendte, Per, er pænt sagt en meget påholdende mand. Blandt andre siges det ofte spørgefuldt, at hans pengepung må været lavet af muldvarpeskind, for den holder i hvert fald ikke af at komme op i dagens lys.

Men overordnet er Per en flink fyr, bortset fra at det fra tid til anden kan komme til at virke lidt trættende altid at høre ham fortælle om, hvordan han får gjort tingene så billigt som overhovedet muligt. For ham er der åbenbart gået sport i at spare mest muligt på alt, hvad han er tvunget til at købe ind – og de ting, han ikke er absolut tvunget til at anskaffe, dem køber han bare ikke. Han er også ret skrap til at finde steder, hvor han kan låne penge hurtigt og billigt.

Et år i julegave fik jeg den fineste køkkenmaskine, som jeg egentligt blev ret glad for. Samtidigt havde jeg en lille stemme i hovedet, som spurgte om, jeg nu også ville komme til at bruge den nok. Ellers var det jo bedre at bytte den til noget andet godt. Der er jo masser af lækre ting at vælge i mellem i isenkræmmerbutikken. Kunne faktisk lave en liste så lang.