Ærligt talt, så ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig. Min datter er en smuk og aktiv pige. Men her på det sidst, er hun helt ved siden af sig selv. Hun græder. Hun bliver vred. Hun bliver overfølsom. Jeg fatter bare ikke, hvad der sker med hende.

På det kontor, hvor jeg arbejder, har vi for ikke så længe siden fået nye naboer, efter at den tandlægeklinik, der i mange år har haft lokalerne ved siden af vores firma, lukkede, fordi den gamle tandlæge valgte at gå på pension, mens hans yngre partner i klinikken hellere ville drive klinik alene fra en anden adresse.

Allerede i god tid hørte vi, at lokalerne var blevet lejet af et par akupunkturlæger, som skulle flytte ind her for en måneds tid siden. Det var vi som udgangspunkt ganske godt tilfredse med, for det er vel en form for virksomhed, som ikke medfører støjgener for naboerne.

Vi spøgte lidt med det fra starten og talte om, at det da godt kunne være, at nogle patienter vil skrige højt af smerte, når de lange og tynde nåle bliver stukket ind i deres krop. Men ret beset vidste vi jo godt, at akupunktur er en næsten helt smertefri behandling, fordi nålene er så tynde, at man dårligt nok kan mærke det, når de stikkes ind i huden. Læs mere om akupunktur her.

Min tante har i mange år fået Prednisolon* mod sin lungesygdom. Hun er en elegant dame. Hun har altid været energisk og glad for at bevæge sig. I en alder af 68 går hun til svømning to gange om ugen, dans og er lige nu ved at lære at tale russisk. Hun har en drøm om at opleve Skt. Petersborg.
Men forleden var hun ude at gå en tur med sin husven. De var gået en tur i skoven. De skulle på picnic. Hun havde lavet sine berømte engelske æggesandwich og havde hjemmelavet hyldebærsaft med. De satte sig på tæppet og nød deres udsigt og sandwich. Men da de rejste sig for at gå videre, faldt hun og brækkede armen. Hendes husven fik hende hurtigt ind på hospitalet i Odense, og hun fik armen i gips.

Jeg har et stort problem, som jeg er rigtigt ked af. Og det er ganske svært for mig at tale med nogen om det, fordi jeg er så flov. Jeg er 35 år gammel og i ganske god form. Mit problem kort fortalt.

Det seneste halve år har jeg, når jeg har nyst stærkt, oplevet, at der kommer urin ud. Det er meget pinligt, og jeg er så bange for, at nogen skal se det. Jeg føler mig ulækker, og jeg er begyndt at klæde mig efter det endda.

Hold da op, hvor har min kone og jeg forsøgt mange metoder til at holde op med at ryge gennem vores mere end 20 år lange ægteskab. Vi har prøvet med nikotintyggegummi, plastre med nikotin og vi har endda også strakt os så langt som til at forsøge med hypnose.

Vores ønske om at droppe cigaretterne har været meget stort i mange år, først og fremmest af helbredsmæssige hensyn men naturligvis også af økonomiske grunde. Men i en travlt og til tider stresset hverdag var vores trang til at ryge helt åbenbart større end ønsket om at droppe de skadelige smøger.

Men for godt to år siden valgte vi at gøre et nyt forsøg på at blive tobakken kvit. Det kom sig af, at en god bekendt havde investeret i en e-Cigaret, som hun i øvrigt selv var blevet anbefalet af en kollega.