Han er kugleskør på et bestemt punkt, ham min mand. Hvert år, når vi nærmer os den 1. december, bliver han helt besat af tanken om, at vores hus skal udsmykkes med et sandt orgie af julebelysning. Den interesse deler han med fire andre mænd her på vores villavej, og der er i årenes løb gået konkurrence i julebelysningen, så de fem mænd forsøger at overgå hinanden i udsmykningen. Lidt som når de overgår hinanden i at finde de bedste tilbud på måltidskasser.
Så nu er det ikke ligesom de første år, da det hele startede med nogle almindelige lyskæder, der blev sat fast på tagrygningen og ned langs udhænget på gavlene på huset. Næh, i årenes løb er der indkøbt rensdyr, julemænd og juletræer med diodelys, så ikke bare huset men også en stor del af haven nu bliver udsmykket, så det danner et sandt lysshow.
Og det er ikke kun hos os, det er sådan. De andre mænds indsats med hensyn til belysning i julemåneden er fulgt med, så en del af vores villavej reelt står badet i lys om aftenen i hele december måned.
Jeg har været efter min gemal for den store investering, hans lysshow efterhånden udgør, men det har ikke kunnet holde ham tilbage, og han argumenterer også med, at han nu udelukkende bruger diodelyspærer i sin udsmykning, så elforbruget er så begrænset som overhovedet muligt.
Det kan undre mig lidt, hvordan mænd kan kaste sig ud i sådan noget, for resten af året er der vist ingen af dem, der går specielt meget op i belysning hverken inde i huset eller udendørs. I hvert fald er det sådan med min mand, at sådan noget som hyggebelysning i stuen er ham inderligt ligegyldigt.
Selv har jeg altid haft det sådan, at der om aftenen i den mørke tid helst skal brænde nogle stearinlys i stuen og i køkkenet, som for vores vedkommende er en integreret del af stuen. Jeg synes, det er hyggeligt og giver en kompensation for det buldrende mørke udenfor på den årstid, så jeg har i årenes løb brændt mange tusinde fyrfadslys af.
På et tidspunkt blev jeg opmærksom på, at man skal passe på, hvor man placerer sådan nogle stearinlys, for de udsender åbenbart en del sodpartikler, som har tendens til at sætte sig på vægge og i lofterne. Det ser ikke kønt ud, og det er nok heller ikke specielt sundt at indånde den slags partikler.
Derfor har jeg nu også altid sørget for at lufte godt ud, inden vi går i seng, så stuen og køkkenet ikke stinker af stearin, når vi står op næste morgen.
Siden sidste vinter er jeg gået over til at bruge sojalys i stedet for stearinlys. Dem bruger jeg, fordi jeg har læst, at de afgiver langt færre sodpartikler end almindelige stearinlys, så de ikke er så belastende for lungerne.
Sådan nogle lys, der er fremstillet af sojavoks, er godt nok lidt dyrere, men jeg mener nu også, at jeg har konstateret, at de har en lidt længere brændetid end almindelige stearinlys. Om ikke andet giver de mig en bedre samvittighed.
