På det kontor, hvor jeg arbejder, har vi for ikke så længe siden fået nye naboer, efter at den tandlægeklinik, der i mange år har haft lokalerne ved siden af vores firma, lukkede, fordi den gamle tandlæge valgte at gå på pension, mens hans yngre partner i klinikken hellere ville drive klinik alene fra en anden adresse.
Allerede i god tid hørte vi, at lokalerne var blevet lejet af et par akupunkturlæger, som skulle flytte ind her for en måneds tid siden. Det var vi som udgangspunkt ganske godt tilfredse med, for det er vel en form for virksomhed, som ikke medfører støjgener for naboerne.
Vi spøgte lidt med det fra starten og talte om, at det da godt kunne være, at nogle patienter vil skrige højt af smerte, når de lange og tynde nåle bliver stukket ind i deres krop. Men ret beset vidste vi jo godt, at akupunktur er en næsten helt smertefri behandling, fordi nålene er så tynde, at man dårligt nok kan mærke det, når de stikkes ind i huden. Læs mere om akupunktur her.
Mens der blev bygget lidt om i lokalerne til den nye klinik, havde de nye lejere sørget for at sætte et stort reklameskilt op udenfor bygningen for at tiltrække sig opmærksomhed og gøre kvarteret opmærksom på, at der snart åbnede en akupunkturklinik på adressen.
Et af elementerne på reklameskiltet var et tilbud om rygeafvænning med akupunktur. Det skabte en hel del debat blandt mine kolleger, hvoraf flere er rygere. Et par stykker var enige om, at det i hvert fald aldrig kunne skade noget at forsøge med akupunktur for at lægge cigaretterne på hylden, så de blev hurtigt enige om at bestille tid til en behandling allerede den første dag, klinikken var åben.
Vores søde Linda ude fra receptionen er ikke selv ryger og har aldrig været det. Netop derfor er hun måske ikke så hellig, hvad rygning angår, så hun har faktisk lidt ondt af de mennesker, der er afhængige af tobakken.
Men hun havde til gengæld et andet problem, som hun var helt sikker på, at hun ville søge hjælp til. Hun har nemlig i årevis haft en meget svag ryg, så hun ofte har ondt over lænden, og da vores nye naboer på deres skilt også reklamerede med behandling af rygsmerter, var hun med på holdet, der allerede den første dag ville bestille tid til en behandling med akupunktur.
Vi andre, der ikke på det tidspunkt havde akutte problemer, som måske kunne afhjælpes med denne ældgamle, kinesiske lægekunst, var noget spændte på, om vores kolleger mon ville få noget ud af deres besøg hos naboerne. Nu ser jeg lige ad og starter med et herligt wellnessophold!
Nu er der som nævnt gået nogle uger, og de to storrygere, som besluttede sig for at søge hjælp hos akupunkturlægerne, er i hvert fald indtil videre ikke-rygere. De hævder, at de slet ikke har trangen til tobaksrøg længere, men vi er nu nok nogle stykker, der er lidt skeptiske med hensyn til, hvor længe det holder.
Men Lindas ryg har i hvert fald fået det mærkbart bedre.