Kigge på ny bil

Posted by on januar 22, 2014 in It og teknik | 0 comments

Kigge på ny bil

Det var mandag i sidste uge, at min kone ringede til mig fra sin mobiltelefon og fortalte, at hun holdt på en parkeringsplads ved det supermarked, hvor vi plejer at handle, og nu ville vores bil altså bare slet ikke starte. Jeg forsøgte med forskellige råd om, hvad hun skulle prøve, men lige meget hjalp det, og jeg kunne selv i telefonen høre, at det ikke bare var et fladt batteri, der var årsagen, for det var tydeligt, at der var rigeligt med strøm til at dreje startmotoren.

Det var noget værre bøvl, for jeg havde jo ikke noget at køre i, så jeg kunne hente hende. Der var ikke andet at gøre for hende end at ringe efter en taxi og blive kørt hjem, så det blev en temmelig dyr indkøbstur.

Mens jeg ventede på hende, begyndte jeg at spekulere på, om vi ikke burde finde ud af at få købt en ny bil, for vores gamle Opel havde efterhånden mere end 15 år på bagen, så jeg regnede ikke med, at det kunne betale sig med ret mange flere reparationer.

Vi talte om det, da min kone var kommet hjem og jeg havde ringet til vores værksted og bedt dem om at hente bilen på parkeringspladsen efter at have været omkring vores adresse og hente en nøgle til bilen. Min kone var mere end enig med mig i, at det vist var på tide at sende den gamle Opel på pension og lade den afløse af en nyere eller måske endda helt ny bil.

Hverken min kone eller jeg har ret meget forstand på biler, så vi har ikke forkærlighed for et bestemt mærke. For vores vedkommende handler det bare om at finde en bil, der er pålidelig, tilpas økonomisk og med et sikkerhedsniveau, der lever op til dagens standard.

Det sidste kan man vist ikke sige, at vores gamle Opel gjorde, for i kraft af den høje alder havde den jo ikke nogle af de mere moderne sikkerhedsforanstaltninger, som jeg har læst er blevet en selvfølge i nye biler.

Så jeg gik straks i gang med at kigge på forskellige biler på nettet, og jeg blev glædeligt overrasket over, at man i dag faktisk kan få en række forskellige fabriksnye bilmodeller til under 100.000 kroner. Vores behov for plads i bilen er ikke stort, da vi kun er os to, og vi kører normalt ikke lange ture, så behovet for høj komfort kan vi også se temmelig stort på.

Derfor endte det med, at vi valgte en af de små og meget brændstoføkonomiske minibiler, som er blevet meget populære herhjemme i de senere år. Allerede dagen efter kom en mekaniker med vores gamle Opel, for det havde heldigvis vist sig, at det bare var en mindre reservedel, der skulle skiftes.

Vi kørte sidst på eftermiddagen ind til en bilforhandler af det mærke, vi havde udset os, og vi var så heldige, at de havde den pågældende model på lager i netop den farve, som vi helst ville have.

Disclaimer

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.