Da vi for et lille års tid siden fik en ny genbo, fik jeg hurtigt den opfattelse, at han da vist var en lidt indesluttet person, som ikke havde den store lyst til at snakke med de øvrige beboere på vores villavej. Han hilste pænt, når vi tilfældigt mødtes på vejen, men ellers sagde han ikke meget.
Senere har jeg nu fundet ud af, at han dengang, han flyttede ind i huset, var noget nedtrykt efter en træls skilsmisse, og at det var årsagen til hans tavshed. Nu snakker vi fint sammen, og jeg har af ham selv fået en del at vide om hans tilværelse.
Vi fik taget hul på bekendtskabet en tidlig aften, da jeg gik ude i forhaven og kunne se, at han fik besøg af tre andre mænd, som slæbte forskellige musikinstrumenter ind i hans hus. Han kom selv udenfor på et tidspunkt, og jeg spurgte lidt nysgerrigt, om han var musiker.
Absolut kun på amatørplan, fortalte han og fortsatte med at fortælle mig, at han går meget op i traditionel jazz. Sammen med de tre andre har han et band, som øver sig på at spille sammen et par gange om måneden. Mere bliver det ikke til, fortalte han, for ingen af de fire skal bruge musikken til andet end privat hygge. Bandet tager ikke ud for at spille for andre, understregede han.
Siden har vi snakket sammen en del gange, og vi har også besøgt hinanden ved forskellige lejligheder. Ovre i hans hus kan jeg tydeligt se, at han er meget musikinteresseret, for det bærer hans stue tydeligt præg af.
Men jeg kunne nu ikke lade være med at undre mig en smule, da jeg fik øje på en temmelig stor harmonika , som stod på et stativ på stuegulvet. Jeg bemærkede overfor ham, at jeg havde lidt svært ved at forbinde harmonikaspil med traditionel jazz.
Jamen, der tager du på en måde fejl, sagde Tommy, som han hedder, for jeg nyder faktisk tit at sidde for mig selv og spille forskellige jazznumre. Og her bruger jeg harmonikaen, for det er alt andet lige et instrument, som kan stå alene.
Når vi spiller sammen i bandet, fortalte Tommy, er det mig, der spiller på trommer, og det sker da også, at jeg øver mig på mit trommesæt købt billigt hos danguitar, når jeg er alene, men det kommer der jo ikke egentlig musik ud af, så jeg bruger altså min harmonika til at øve på numrene, så jeg får den rigtige rytme ind i blodet.
Det var en lidt overraskende udmelding, men jeg kan bestemt godt forstå ham. Selv ville jeg nok synes, at et keyboard ville have været et mere naturligt instrument at spille jazz på, når man er alene. Det gav han mig også ret i, men han har gennem mange år spillet andre former for musik på sin harmonika, så han har ikke haft lyst til at investere i et keyboard. Til gengæld er han slet ikke negativ overfor tanken om for eksempel et el-piano / elektrisk klaver
Jeg har et par gange lyttet udenfor hans hus, når bandet øver, og det spiller faktisk godt.
