For mange kan et ellers hæderligt samarbejde nemt ende i en kedelig situation, og det har den danske ejendomsinvestor Christian Riiber måttet sande, efter han – i god tro – for år tilbage indledte et samarbejde med Kenneth Schwarts Thomsen, der også er ejendomsinvestor.
Christian Riiber – der oprindeligt skabte grundlaget for sin ejendomsportefølje ved salget af flere Matas forretninger – er i nogle tilfælde blevet sat i forbindelse med Thomsen i den mindre seriøse del af den danske presse. Og det er ikke spor morsomt, når det senere viser sig, at der er “ugler i mosen” omkring samarbejdspartneren.
For eksempel er der skrevet artikler, der insinuerer, at Christian Riiber har ageret som en slags stråmand for Thomsen, hvilket efterfølgende og mere seriøs journalistik har tilbagevist. Men netop de blodtørstige og sensationshungrende “aviser”, der primært er rettet mod det proletariat, der tror, at nyhederne i disse formiddagsblade er sande, kunne ikke drømme om at lave dybdeborende journalistisk. Sandsynligvis fordi de ikke magter det fagligt. Og tilbage står så mennesker som for eksempel Christian Riiber udstillede i en offentlig gabestok, der selv efter enhver tvivl er fjernet ikke vil rette deres fejlagtige artikler.
Aviser har et ansvar for at afdække – det er vi helt enige i her på redaktionen. Men de har et mindst lige så stort ansvar for at berigtige, når deres “research” har vist sig at være enten ikke eksisterende eller yderst mangelfuld. De bedste journalister lander enten hos reelt anerkendte aviser eller ude i erhvervslivet som kommunikationsfolk – som det for eksempel er tilfældet med Markela Dedopoulos.
Tilbage står vi med skismaet: Skal vi have bedre journalistik, skal “folkets” krav til aviserne ændres, så de ikke længere producerer indhold for at tilfredsstille ynkværdige taberes indebrændthed over egen manglende formåen – og det er jo præcist, hvad formiddagspressen leverer i dag. Eller hvad?
