Det der giver varmen to gange, råbte min genbo spøgefuldt, da han kom hjem, mens jeg var i fuld gang med at køre et stort læs brænde fra min indkørsel og om i haven – i øvrigt brænde købt her: http://www.dalmosebraende.dk . Nej, svarede jeg med en stemme, der måske lød lidt træt, det giver varmen mindst tre gange, for når jeg har fået hele læsset kørt på min trillebør om i haven, skal jeg i gang med at flække brændestykkerne, og så får jeg varmen for anden gang, råbte jeg tilbage over gaden.
Han kom slentrende over til mig og sagde lidt drillende, at det da ikke giver ret meget varme at flække sådan noget brænde, hvis man bruger en brændekløver. Men sådan en har jeg ikke, så jeg havde planlagt at kløve brændet med min store flækøkse.
Nej hold nu op, sagde han, du låner da bare min brændekløver, for det er nu engang tusind gange nemmere med sådan en. Jeg tog taknemmeligt imod hans tilbud, for jeg havde allerede forudset en øm ryg og ømme armmuskler i lang tid efter, at jeg havde svinget øksen tusindvis af gange for at få kløvet alt det ask brænde, som jeg havde købt temmelig billigt gennem en bekendt.
Genboen og jeg snakkede lidt om velsignelsen ved at have en brændeovn til at spare lidt på udgifterne til fjernvarmen. Vi var enige om, at det er en god måde at spare på, fordi sådan en brændeovn også er en rigtig hyggespreder på en kold vinteraften.
Han fortalte, at han også selv sidste efterår var faldet over et godt tilbud på et stort læs bøg brænde, som han også fik leveret, så han selv skulle kløve det. Det var i den forbindelse, at han havde valgt at investere i en brændekløver, fortalte han.
Han kiggede lidt nærmere på mit store læs brænde og spurgte, om jeg vidste, hvor lang tid det har ligget siden fældningen. Og det vidste jeg, for det var blevet fældet og skåret op få dage forinden, så det skulle selvfølgelig ikke bruges i den forestående fyringssæson men først om godt et år.
Jamen så passer det jo fint at få det kløvet nu, for det er faktisk nemmere at kløve noget træ, der endnu er forholdsvis friskt fremfor at lade det ligge og tørre, før man kløver det. Og så tørrer det selvfølgelig også hurtigere, når det er kløvet, påpegede han.
Jeg har ikke så forfærdeligt meget brænde tilbage af den foregående levering, så det kan i hvert fald ikke række til hele vinterhalvåret. Derfor har jeg også regnet med, at vi i den kommende vinter skal klare os med træbriketter af den type du kan se her, der giver lige så god varme som rigtigt brænde. Men de er nu ikke så hyggelige at se på gennem brændeovnens glasrude som rigtigt brænde.
Det fik min genbo til at fortælle, at han så sent som dagen før havde konstateret, at et byggemarked her i byen i øjeblikket har briketter på tilbud med en besparelse på 25 procent, så dem skal jeg nu have købt en masse af.