Masser af tøj

Hvor mange kilo er det, man må have i sin kuffert, kan jeg huske, at min søde kone spurgte, da vi var ved at pakke til den to ugers ferie i Sydspanien, som vi lige er kommet hjem fra. Jeg kunne fortælle hende, at vægten af den indskrevne bagage var begrænset til 15 kg pr. person, mens vi hver især måtte have 10 kg håndbagage.

Det havde hun ingen kommentarer til, men da jeg for en sikkerheds skyld vejede vores kufferter inden afgang til lufthavnen, studsede jeg nu lidt over, at hendes kuffert kun vejede lidt under 10 kg, men jeg undlod at kommentere det, selv om min kone normalt altid tager alt for meget tøj med på ferie.

Men på ferien blev jeg klogere. Hun havde ganske enkelt planlagt at købe en hel del nyt tøj til sig selv på ferien, for hun vidste af erfaring, at dels er udvalget af dametøj i de spanske butikker ganske udmærket, dels kan de i mange tilfælde være nogle penge at spare.

Hun havde da også temmelig travlt på ferien med at kigge på udstillingsvinduer i den slags forretninger, og især var hun på udkig efter nogle smarte bukser til kvinder, for hun fortalte, at hun længe havde trængt til nogle nye jeans eller noget andet smart at gå rundt i.

Selv udviste jeg en engleagtig tålmodighed, når hun stod stille foran butiksvinduerne for at få øje på det helt rigtige, men på et tidspunkt en sen eftermiddag, da vi efter en badetur ved stranden traskede rundt i byens forretningsgader, kunne hun vist godt mærke, at jeg var ved at blive en smule utålmodig, så hun foreslog, at jeg skulle sætte mig og få et glas koldt øl på en fortovscafe, mens hun kiggede lidt nærmere på to butikker, som hun syntes så interessant ud. Det lod jeg mig ikke sige mere end den ene gang, så jeg satte mig og bestilte den største fadøl, jeg kunne få.

Da jeg var ved at være færdig med det store krus øl, kom min kone slentrende med en stor plasticpose i hånden. Hun satte sig og bestilte et glas hvidvin og endnu en øl til mig, hvorefter hun fremdrog et par farvestrålende toppe, som hun havde købt hos Trendyshop her. Jeg gav hende ret i, at de bestemt var smarte, men jeg spurgte også forsigtigt til, om det egentlig ikke var bukser, hun var gået på jagt efter.

Jo, det var det, og hun tog to par jeans op af den store pose og fortalte begejstret om, hvor billige de havde været. Og så var hun faldet for de to smarte toppe, for – som hun sagde – de kan jo begge to bruges både sammen med et par lange bukser og med en nederdel fra Trendyshop.

Ja, den slags kan jeg jo ikke bedømme, men jeg glædede mig da på hendes vegne over det nye tøj, for jeg ved, hvor meget hun nyder at få noget nyt, og de nye indkøb ville jo heller ikke give problemer med vægten på hendes kuffert.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *