Låsesmed?

Posted by on maj 1, 2020 in Hus og have | 0 comments

Låsesmed?

Vi har lige slukket og lukket butikken for i dag. Her har været meget travlt. Min chef og jeg har løbet som gale frem og tilbage mellem lager og butik hele dagen. Nu har vi så fri. Min chef ønsker mig en god aften og vender sig om for at gå. Hun har lige låst døren til butikken og har sat rullegardinet til at rulle ned.

Jeg vender mig om for at gå om i baggården for at hente min cykel, så jeg kan komme hjem. Jeg finder nøglen til cyklens lås. Trækker cyklen ned ad gågaden og sætter mig op på den, lige så snart jeg er nået ned til cykelstien. Jah, hjem og hvile benene. Jeg skal hjem i en fart. På vejen skal jeg dog lige først forbi supermarkedet. Jeg har intet i køleskabet, og jeg er faktisk sulten efter en lang dag med krævende kunder. Jeg kommer ud af centrum og cykler hjem til Østerbro. På vejen stopper jeg ved supermarkedet. De har tilbud på nogle nudler og nogle eksotiske frugter. Jeg tager imod tilbuddet. Nu ved jeg, hvad jeg skal have at spise: Grøntsagssuppe med nudler og frugt til dessert. Det er ok. Det tager ikke lang tid at lave.

Baggården

Jeg får min cykel bakset ind i baggården. Porten dertil er virkelig tung, men det går. Jeg tager min indkøbspose med mig og går hen til døren i min opgang. Frem med min taske. Det er lidt besværligt, når man også har en tung indkøbspose. Jeg får åbnet min taske og kan selvfølgelig ikke finde min nøgle. Jeg sætter posen fra mig. Roder rundt i min taske. Nøglen er der ikke. Jeg mærker efter i min frakkes lommer. Har jeg bare smidt dem deri? Jeg plejer da at lægge dem i min taske. Men åbenbart ikke i dag. Nøglerne er heller ikke i mine lommer. Jeg får et koldt gys. Har jeg tabt dem i morges, da jeg løb ud ad døren? Jeg ringer op til viceværten og spørger ham, om der er nogen, der har fundet et sæt nøgler. Det er der ikke, efter hvad han ved.
Jeg indser, at jeg er nødt til at få fat i en låsesmed i København, som kan komme hurtigt. Min mave knurrer af sult, og jeg er rimeligt træt.
Jeg spørger viceværten, om han har en ekstra nøgle til min lejlighed. Det kan jo tænkes, at jeg er heldig, og mit problem kan løses på mindre end 5 minutter. Jeg må have lagt mine nøgler fra mig et eller andet sted i butikken. Viceværten forklarer mig, at det har han desværre ikke. Han må ikke have ekstra nøgler til lejlighederne.

Hurtig og billig låsesmed

Men han kender en billig låsesmed, som plejer at kunne komme ret hurtigt. Han giver mig telefonnummeret til ham, og jeg ringer op til låsesmeden med det samme.
Han svarer heldigvis hurtigt. Han fortæller, at han lige først skal hen og låse op for en gut henne i en gade tæt på mig, så han vil komme ret hurtigt. Om 20 – 30 minutter.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Disclaimer

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *